Sensommertræf 2021

Konkurrencer og socialt samvær

Sensommertræf 2021

Online tilmelding er lukket, men der er mulighed for køb af billetter på stedet. 

Læs mere om det længere nede på siden.

 

Stevns Folkedansere og Folkedans Danmark inviterer til Sensommertræf den 27.-29. august 2021.

Alle kan deltage, og der vil over hele weekenden være aktiviteter for alle aldre.

Som noget særligt for dette stævne, så står Lægårdens Camping for indlogering, så vi får rigtig fine rammer for vores stævne.

Der vil blive sat et stort festtelt op med et dansegulv, så vi kan bruge en masse skønne dansetimer sammen i festligt lag med god musik og højt humør. 

Program for weekenden

(Med forbehold for fejl og ændringer) 

Fredag: 

Kl. 15.00: Fællesdans for alle 

Kl. 18.00: Fællesspisning i teltet (egenbetaling, bestille ved tilmelding) 

Kl. 20.00: Bal i teltet m Anne Westergaard/Johnnie Frederiksen & Vill Plesner

Kl. 23.00: Natdans 

Lørdag:  

Kl. 09.45: Morgenopvarmning

Kl. 10.00: ‘Vi danser sammen’ og mere morgendans

Kl. 11.00: Lette danse for børn, unge og voksne: Campister er velkomne

Kl. 11.00: Workshop for unge og voksne v/ Birthe Jørgensen

Kl. 12.30: Frokostpause

Kl. 15.00: Ønskedans for alle 

Kl. 18.00: Fællesspisning i teltet (egenbetaling, betales ved tilmelding)

Kl. 20.00: Bal i teltet m FUG – 10 års jubilæum!

Kl. 23.00: Natdans 

Søndag: 

Kl. 10.00: Fælles morgendans for alle 

Kl. 11.30: Frokostpause

Kl: 13.30: Afdansningsbal m Britta/Jakob Koch & Rikke Rasmussen

Kl. 15.00: Afslutning/hjemrejse 

Om programmet:

Fredag aften har vi har et dejligt spillemandsorkester med Anne Westergaard og Johnnie Frederiksen som forspillere og Vill Plesner som instruktør. Er der spillemænd med på stævnet, er de velkomne til at spille med til dansen fredag aften. Der er også flere gange i løbet af weekenden, hvor man er velkommen til at spille med til dans. 

Lørdag kl 10-10.30 er vi selvfølgelig en del af “Vi danser sammen”, hvor vi er med til skyde dansesæsonen godt i gang. Her danser og live-streamer vi de udvalgte danse. 

Lørdag formiddag er der danseworkshop for unge og voksne med Birthe Jørgensen som instruktør. Vi glæder os til at se hvad hun har fundet på.

 

Lørdag aften er det FUG (Folkemusik Uden Grænser) der i år har 10-års jubilæum, der spiller op til bal. Læs mere om FUG her: facebook.com/fug 

Søndag eftermiddag er det Britta og Jakob Koch der spiller til dans med Rikke Rasmussen som instruktør.

Der bliver ingen dansekonkurrence alligevel, da der var for få forhåndstilkendegivelser, så vi kommer til at tage konkurrencen ud af programmet igen. Følg løbende med på hjemmesiden for det senest opdaterede program. Programmet vil også blive hængt op i teltet på træffet. 


Har I en foreningsfane, er I velkomne til at tage den med. Der bliver ingen officiel faneindmarch, men vi vil gerne have dem stående i teltet, så vi kan nyde synet at dem. Vi stiller fanefod til rådighed. 

 

Stævnepriser
Når online-tilmeldingen er lukket, vil der være mulighed for at købe alle former for billetter i døren (undtagen madbilletter)

  FD medlemmer Ikke-medlemmer
Børn 0-14 år 100 kr. 100 kr.
Unge 15-25 år 200 kr. 225 kr.
Voksne 400 kr. 450 kr.

 

Dagsbilletter 

  FD medlemmer Ikke-medlemmer
Fredag/voksne 230 kr. 250 kr.
Fredag/15-25 år 130 kr. 150 kr.
Fredag/0-14 år 80 kr. 80 kr. 
Lørdag/voksne 230 kr. 250 kr.
Lørdag/15-25 år 130 kr.  150 kr. 
Lørdag/0-14 år 80 kr.  80 kr. 
Søndag/Voksne 100 kr.  100 kr.
Søndag/15-25 år 80 kr.  80 kr.
Søndag/0-14 år 50 kr. 50 kr.

 

Indtjekning

Hvis du skal bo på campingpladsen, så skal du ind i receptionen og melde din ankomst, her får du tildelt din plads. Herefter finder du stævne-ankomst-teltet, hvor du henter dit stævnearmbånd lige først for på pladsen – vi skal nok sørge for god skiltning, men du får altså ikke dit stævnearmbånd i receptionen/butikken 🙂 


Logi

Logi er IKKE en del af stævneprisen og bookes separat.

Logi bookes separat via Lægårdens Camping’s hjemmeside. Der kan både bookes plads til campingvogn eller telt, eller en af deres 12 flotte hytter/Mobile Homes. Læs mere her: laegaardenscamping.dk

Ved booking af logi, bedes du skrive en bemærkning til dem om, at du deltager i Sensommertræffet.

Hvis du ikke har tilmeldt dig spisning, så har campingpladsen har en stor butik, ja nærmest et helt supermarked, hvor der er rig mulighed for at købe mad og drikkevarer i løbet af hele dagen, den kaldes for Shoppen. Den har åbent fra kl 7-20 hver dag. Det er også muligt at bestille lækkert morgenbrød til afhentning. 

Om aftenen åbner vi vores egen lille bar i danseteltet med øl/vand/kaffe/te/kage/mm. Her kan du både betale kontant eller med MobilePay.

Hvis du vil se lidt af faciliteterne, så ligger der små videoer på Facebook, hvor vi viser lidt rundt: Sensommertræf 2021 på facebook

 

Fællesspisning

Fredag og lørdag aften vil der være mulighed for at deltage i fællesspisning i det store telt, hvis man er tilmeldt til det på forhånd.

Fredag vil der være en simpel anretning, hvor lørdagen byder på en rigtig festmiddag.

 

Ændringer og aflysningspolitik

Da logi ikke er en del af stævneprisen er der forskellige aflysnings- og afbestillingspolitikker for hhv. stævnepris og camping booking. 

 

Stævnepris

Ved egen afbestilling:

Her følger vi Folkedans Danmarks generelle afbestillingspolitik. Læs mere her.

Ved aflysning grundet corona:

Da vi har en begrænsning på max 200 deltagere, vil tilmeldingen bliver efter først-til-mølle-princippet. Hvis vi grundet COVID-19, bliver nødt til at ændre på vores maksimale deltagerantal for eksempel pga. eventuelle forsamlingsforbud, vil de der tilmelder sig først få førsteret til deltagelse. Det håber vi selvfølgelig der er forståelse for.

Hvis vi grundet COVID-19 bliver nødt til at ændre i antal deltagere eller helt aflyse stævnet, vil du få den fulde deltagerpris og eventuelle tilkøb refunderet.

Camping booking

Ved egen afbestilling:

Her følges Lægårdens Campings generelle afbestillingspolitik. Læs mere her. 

 

Oplev naturen

Vi kan varmt anbefale, at man forlænger weekendens ophold på Lægårdens Camping og udnytter tiden til at se noget af den skønne natur, der er på Stevns og Sydsjælland. Find god inspiration på Sydkyst Danmark og Visit Danmark.

 

Vi glæder os til at se jer alle til masser af dans og god musik i de sene sommerdage.

Danseglade hilsner

Stævneudvalget for Sensommertræf

Information om konkurrencer

Vi er glade for at kunne tilbyde konkurrencedans både for børn, unge og voksne til dette års Sensommertræf.

For de unge og voksne, vil der være konkurrence i pardans og du kan finde både konceptbeskrivelse, samt de udvalgte danse herunder.

For børnene vil der være nogle uformelle, men super sjove konkurrencer de kan deltage i. Mere information følger.

Tak fordi I støtter os