Puljer og fonde
hos Folkedans Danmark FondenFolkedans Danmark Fonden
I forbindelse med dannelsen af Dans Danmark er de midler, som er givet til Folkedans Danmark som gave eller arv lagt i en fond– Folkedans Danmark Fonden.
Fondens midler kan søges af alle, som er medlem af Dans Danmark, og til følgende formål:
Uddannelse
- Alle deltagere under 40 år kan søge om tilskud/friplads på uddannelsen for instruktører i folkedans. Man kan søge om tilskud op til udbudte pris for medlemmer, minus evt. tilskud fra kommuner eller anden side. Bestyrelsen kan dispensere fra alderskriteriet.
- Tilsvarende kan der søges én årlig plads på “Grundkursus i Håndarbejde med traditioner”.
Øvrige betingelser samt ansøgningsfrist fremgår af det enkelte ansøgningsskema, som du finder nederst på siden.
Nye Initiativer
- Der kan søges stipendier til bemærkelsesværdige indsatser i forbindelse med nye, anderledes eller interessevækkende initiativer, der rækker ud over det, vi almindeligvis kender på det folkekulturelle område inden for dans, dragter, musik, forskning eller andre områder, der arbejder til gavn for folkedansen i Danmark.
- Stipendierne kan gives til grupper eller enkeltpersoner
- Stipendier kan også ydes til personer som har præsteret en fortjenstfuld indsats for folkedansen (for eksempel initiativ- eller formandspris), og som ønsker at yderligere at dygtiggøre sig på sit felt, herunder eksempelvis ved deltagelse i “Nordisk Kursus”, må forpligte sig til at aflægge skriftlig beretning.
Rejser
- Folkedansernes rejse- og opholdsudgifter til udlandet, herunder Grønland og Færøerne kan refunderes med op til 80% af de samlede udgifter ved udsendelse af Dans Danmark eller aktivitetsudvalget vedr. folkedans.
Børn og Unge
- Støtte alle slags udviklingsprojekter og initiativer blandt børn og unge, der kan bidrage til at udbrede kendskabet til og glæden ved at danse dansk folkedans.
Folkedans Danmark Fondens bestyrelse behandler de indkomne ansøgninger ca. hver anden måned.
Man kan ikke forvente at modtage midler til afholdte aktiviteter eller afsluttede projekter.
Ansøgning
For at komme i betragtning til at modtage midler fra Fonden er der en række ting, som skal fremgå af ansøgningen:
Aktivitetsbeskrivelse
Hvad er formålet med aktiviteten, hvor og hvornår skal det afvikles, hvad går det ud på og hvordan opfylder aktiviteten Fondens formål?
Kategori
Det skal tydeligt fremgå fra hvilken af ovenstående kategorier der ansøges.
Deltagere
Liste over deltagere (hvis det er kendt), ellers forventet antal og målgruppe.
Budget
Der skal være en specifikation over forventede omkostninger og indtægter.
Det skal også fremgå om der søges støtte fra anden side, hvor meget der er søgt og om der er modtaget støtte fra anden side.
Efter at have modtaget midler til det ansøgte ønsker vi en opfølgning:
Regnskab
Aflæg regnskab over alle indtægter og omkostninger.
Rapport
Meget gerne et indlæg til Dans Danmarks blad, en optræden, omtale på Facebook eller lignende.
Ansøgningsmaterialet sendes til kursuslederen, for så vidt angår tilskud/friplads til uddannelserne. Kursuslederen fremgår af kursusbeskrivelsen på hjemmesiden. Øvrige ansøgninger sendes til fondens bestyrelse, som er:
Jan Todsen – jan@todsen.eu
Lone Schmidt – lone.schmidt@mail.dk
Anne Kathrine Clausen – clausens@bbsyd.dk
Egon Agerskov – egon@agervilla.dk
Download Folkedans Danmark Fondens vedtægter her:
Folkedans Danmark Fondens vedtægter
Frk. Karen Fischer Hansens Rejselegat
Legatet er nedlagt pr. 31.12.2025 og midlerne overført til Folkedans Danmark Fonden. Bestemmelserne vedr. tildeling af tilskud fra Legatet er medtaget i vedtægterne for Fonden.
Folkedans Danmarks Vennekreds
Folkedans Danmarks Vennekreds fortsætter under Folkedans Danmark Fondens administration, formålet er inkluderet i Folkedans Danmark Fondens formål, og søges gennem Fonden.