Landstævne 2022

for hele familien

Tag med på landsstævne

I Aalborg i uge 29, 2022

Hvert år inviterer Folkedans Danmark alle folkedansere med til landsstævne i en hel uge. Vi oplever, at der er stærke traditioner forbundet med landsstævnet for den enkelte deltager og mange kommer igen år efter år.

På landsstævnet er der mange forskellige aktiviteter for både børn og voksne. Derfor kan hele familien deltage både i aktiviteter sammen, men også hver for sig.  Hver dag er der mulighed for undervisning i dans og om aftenen er der bal og natdans.

Programmet er alsidigt og tilrettelægges hvert år i forhold til hvor landsstævnet bliver afholdt. Programmet indeholder udflugter, kulturelle indslag, gåture, fællesspisninger og meget mere.

I løbet af ugen vil der også være mulighed for at medvirke i opvisninger enten på stedet eller i lokalområdet. Ofte laver vi en aftale om at lave opvisninger på et plejehjem og på torvet.

Uanset alder er der masser af dans og sjove berigende oplevelser.

 

Her afholder vi landsstævne

Landsstævnet bliver afholdt næste gang i 2022 i Aalborg i uge 29. På hjemmesiden www.aalborg2022.dk kan du løbende finde med i planlægningen af årets landstævne 2022. 

Landsstævnet for folkedansere skulle i 2020 have fundet sted i Horsens, men pandemien satte en stopper for det. I 2019 blev det afholdt i Varde.

I 2021 afholdes der ikke landsstævne, da der ellers skulle have været NORDLEK.

Se billeder fra landsstævnet i Varde 

Herunder kan du se et nogle af billeder fra landsstævnet i Varde. I vores billedgalleri kan du se hele albummet.