Vi danser sammen den 28. august

Find en danseevent nær dig

Vi danser sæsonen i gang!

 

Den 28. august kl.10-10.30 arrangerer danseudvalget en fælles dansedag for alle foreninger i hele landet. Det gør vi fordi, vi ønsker at markere den nye sæson i efteråret. En sæson, der skal bringe os tilbage til fællesskabet, de sjove oplevelser og ikke mindst den gode motion.

Lad os sammen vise hele Danmark, at folkedanserne er topklar til sæsonstart ved at danse sammen i hele landet!

Nederst på siden her kan I få et overblik over hvor i landet der danses den 28. august.

Send mail til sekretariatet og få jeres forening med på kortet!

Dans fra Nord til Syd

Når I skal danse sammen, uanset danseerfaring, er det vigtigt, at vælge nogle danse, der åbner for at nye kan være med. Ligesom det også er vigtigt, at øvede dansere måske starter lidt stille ud i starten. Alle skal jo lige i gang igen efter en lang pause og sommerferie.

Danseudvalget har valgt følgende danse, som de anbefaler I danser. Dansene kan som udgangspunkt danses udendørs på forskelligt underlag, så hverken græs eller brosten vil spænde ben for dansen.

Rheinlænder    
Københavns Sekstur 179 Mors/Thy
Firtur 325 Vejle
Tretur, Falster 162 Lolland Falster
Totur, Kjøng 212 Præstø
Madammen 301 Sjælland

 

Som den kvikke læser nok har bemærket, så er dansene fra forskellige egne og det er slet ikke så dumt, for på afstand kan vi danse sammen i hele landet på ét og samme sted. Hvem der bare kunne rejse gennem hele Danmark på 30 minutter.

Dansene ligger også op til både pardans, kvadriller og kredsdans. Måske vigtigst af alt kan de også danses af et skævt antal par. Det er altså nogle meget frie danse, hvor alle kan være med.

Behøver vi træne?

Nej, I behøver ikke træne ude i foreningerne op til den store fælles dansedag. Hele pointen er, at denne dag skal kickstarte den forestående sæson. Alligevel vil vi gerne opfordrer jer til, at mødes til en enkelt danseaften eller to, hvis I har mulighed for det.

Rigtig mange savner at danse og ikke mindst det stærke fællesskab ude i foreningerne, så måske er en tidlig dansestart lige det I mangler i jeres forening.

Efter kl. 10.30…

Det fælles dansevent slutter kl. 10.30, men I kan jo overveje om I efterfølgende skal lave et arrangement for jeres medlemmer eller måske et åbent hus for nye potentielle medlemmer. Vi opdaterer løbende siden her, hvor I kan finde inspiration til forskellige aktiviteter, der er oplagte til både egne lukkede aktiviteter eller åbent hus.

Der vil være mulighed for at spise en frokost, arrangere et bal eller hvad med at indgå en aftale med en slagter til at komme og grille pølser på det lokale torv, mens spillemændene skaber en dejlig stemning med skøn musik og med mulighed for fri dans? Det er kun fantasien, der sætter grænser for hvordan I bedst kan skabe synlighed omkring arrangementet.

 

Find et dansested nær dig

På kortet herunder kan du holde dig orienteret om hvor du kan møde en eller flere af vores foreninger, når sæsonen danses i gang. Mød op, få en god oplevelse og snak med vores medlemmer. Det bliver sjovt, udfordrende og en fest!

Title Address Description
Farum Folkedansere
Farum Bytorv 73, 3520 Farum, Danmark

Mød Farum Folkedansere på Kulturtorvet i Farum. 

 

 

 

Sæby Folkedanserforening
Stygge Krumpens Vej 2, 9300 Sæby, Danmark

Ved Meny i Sæby

Jacob Jensen og Vita Ugilt står for musik og dans. 

Der danses fra kl. 10-11. 

Den Lille Vendelbo
Damhustorvet, 2610 Rødovre, Danmark
Grænsekvadrillen, Folkedansere og Spillemænd
Torvegade 6, 6330 Padborg, Danmark

I Torvecentret i Padborg 

Korup-Ubberud Folkedansere
Rugvang 36, 5210 Odense NV, Danmark

På Tarupcentrets P-plads sammen med Folkedans Nordfyn. 

Folkedans Nordfyn
Rugvang 36, 5210 Odense NV, Danmark

Ved Tarupcentret ved benzintanken møder du Folkedans Norfyn og Korup-Ubberud Folkedansere. 

De danser fra kl. 10-10.30 og fra kl. 11.30-12.

Spillemænd: Claus Lisberg, Annette Knudsen og Preben Jönsson. 

Instruktør: Hanne Præst. 

Der danses lette danse og der vil være mulighed for at danse med. 

I tilfælde af regnvejr rykkes dansen indendørs i Centret. 

 

Glad Dans Viborg
Sct. Mathias Centret 1, 8800 Viborg, Danmark

Sct. Mathias Centret i Viborg. 

Der vil være dans for både børn og voksne. 

Ramsø Folkedanserforening
Snoldelev Sognegård, Snoldelev Sognegård, Snoldelev Bygade 21, 4621 Gadstrup, Danmark
Læsø Folkedanserforening
Byrum Hovedgade 68, 9940 Byrum, Danmark

På torvet v. museet i Byrum. 

Gårslev Folkedansere
Fredericia

Sammen med Lillebælt Folkedansere

Lillebælt Folkedansere
7000 Fredericia, Danmark

Sammen med Gårslev Folkedansere

Stevns Folkedansere
Lægårdens Camping, Vemmetoftevej 2B, 4653 Karise, Danmark

På Lægårdens camping i forbindelse med Sensommertræf. 

Samsø Folkedansere
Anton Rosens Pl., 8305 Samsø, Danmark

På Anton Rosens Plads i Tranbjerg.

Efter en lille opvisning vil det være muligt for tilskuere at danse med. 

Hjemstavns Folkedanserne, Frederiksberg
Aksel Møllers Have, 2000 Frederiksberg, Danmark
Folkedanserforeningen for Aarhus og Omegn
Aarhus, Danmark
Rødding og Omegns Folkedanserforening
Kirkegade 23, 8830 Tjele, Danmark

Forsamlingshuset i Rødding

B&U Viborg stiller også op til dans for det yngre publikum.

Der vil være dans for både Børn og Voksne.

Vipperød og Omegns Folkedansere
Stenhusvej 56, 4300 Holbæk, Danmark

Mød Vipperød og Holbæk folkedanserforening ved Bauhaus, Holbæk Megacenter.

De danser ved siden af pølsevognen kl. 10.00.

Aabenraa Folkedansere
Storetorv, 6200 Aabenraa, Danmark

På Store Torv i Aabenraa v. scenen 

Ø. Hjermitslev B&U dansere
Nygade 23, 9700 Brønderslev, Danmark

Ø. Hjermitslevs Børn og unge danser gennem gaderne i Brønderslev. 

Du finder dem i Nygade ved Huset Agerbæk. 

G.D.V. Hundested
Nordre Beddingsvej 24, 3390 Hundested, Danmark

G.D.V Hundested danser sammen med linedancerne på Havnen i Hundested og Gubben Torvet. 

Holstebro Folkedanserforening
7500 Holstebro, Danmark
Møllekvadrillen
Snebærvej 21, 9230 Svenstrup J, Danmark
Gribskov Folkedansere
Gribskov, Danmark
Sdr. Felding og Omegns folkedanserforening
Bredgade 25, 7280 Sønder Felding, Danmark

Kl. 10.30 danser Sdr. Felding Folkedanserforening ved Dagli’ Brugsen i Sdr. Felding.

Sdr. Felding og Omegns folkedanserforening
Herningvej 9B, 6880 Tarm, Danmark

Kl. 11.30 danser Sdr. Felding Folkedansere ved Knaplund Destilleri. 

Varde & Omegns Folkedanserforening
6800 Varde, Danmark
Fredensborg Folkedansere
Sørupvej 64A, 3480 Fredensborg, Danmark

Danser sammen med Glad Dans Gladsaxe på torvet i Fredensborg. 

Alle kan være – uanset alder og kendskab til dans. 

De danser fra kl. 10.30-11. 

 

Kerteminde Folkedansere
Hans Schacksvej 2, 5300 Kerteminde, Danmark

Mød Kerteminde Folkedansere, når de danser foran brugsen i Kerteminde. 

Alle kan være – uanset alder og kendskab til dans.

De danser fra kl. 10.30-11.

 

Få hjælp til markedsføring

Der bliver lavet en fælles markedsføringsindsats for hele eventen, som sker i et samarbejde mellem Folkedans Danmark og jer som lokalforening.

Sidste år var det muligt at bestille brochurer og plakater i forbindelse med sæsonstart og det tilbud fortsætter frem til sæsonstart i år. Derfor er det igen tiden til at bestille materialer, hvis I ikke nåede det sidste år. Hvis I bestilte sidste år, så er det nu i skal tjekke op på om alle informationer stadig er korrekte og om I har nok til den kommende sæson.

Hvis I ønsker at bestille brochurer skal I blot fremsende følgende oplysninger til os:

  • Foreningsnavn
  • Logo (sendt som billedfil)
  • Dansested og tidspunkt
  • Kontaktinformationer
  • Antal brochurer og plakater (A3 og A4).

Hvis I ønsker at genbestille:

  • Eventuelle ændringer af informationer
  • Antal brochurer og plakater

Derudover vil I også modtage en pressemeddelelse, hvor I blot skal indsætte jeres egne informationer. Herefter kan den sendes til lokalavisen. På sekretariatet vil vi lave online markedsføring af eventen på landsdækkende niveau.

Tilmelding og bestilling af brochurer skal ske på følgende mail: anitabfaros@folkedans.dk. Hvis I skal være sikre på at have jeres markedsføringsmaterialer er det vigtigt, at I bestiller senest den 10. august. 

Vi markerer den nye sæson med at hele Danmark danser sammen!

På vegne af Danseudvalget