Kære lokalforening

Søg penge til jeres projekter i foreningen. Foreningspuljen er åbnet og der er mulighed for at søge støtte til en række forskellige projekter. I år kan det være en særlig god idé, at lave aktiviteter for jeres medlemmer, så vi får alle med tilbage i foreningen. I kan opnå støtte til f.eks. sociale arrangementer for foreningens medlemmer.

Vi anbefaler, at I planlægger aktiviteter der sikrer, at I får alle medlemmer med tilbage, når der igen kan danses. Måske gennem sociale aktiviteter, en ekstraordinær danseaften, fællesspisning eller noget helt tredje. Vær opmærksom på, at I sagtens kan søge støtte til projekter, der ligger senere på året.

Men søg nu, for midlerne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

I kan læse mere om foreningspuljen lige her: https://www.dif.dk/da/forening/stoette.

Hvis I ønsker at søge puljen, så skal I gå ind på www.medlemstal.dk.

3 gode råd til jeres ansøgning:

  1. Sørg for at være præcis i jeres projektbeskrivelse.
  2. Lav et fyldestgørende budget.
  3. På sekretariatet har I altid mulighed for få hjælp til ansøgning og sparring.

 

Har i fået inviteret jeres instruktør og spillemænd til vores webinar?

Husk, at det stadig er muligt at tilmelde sig vores webinar den 23. marts kl. 19-19.30, hvor I kan blive klogere på, hvordan I kan tilbyde jeres medlemmer online dans. Webinaret henvender sig til instruktører, foreningens spillemænd og bestyrelser i foreninger under Folkedans Danmark!

Link til tilmelding: https://app.livewebinar.com/592-607-306