Der har nu i lidt over en uge været mulighed for at lave udendørs aktiviteter i jeres forening. Det er vores oplevelse, at I er i fuld gang med at planlægge forskellige aktiviteter. Det giver helt naturligt anledning til forskellige spørgsmål. Vi medgiver også, at der er gråzoner og derfor vil vi i denne uge komme med vores skøn på, hvordan I kan gribe mulighederne an.

I må gerne danse udendørs i grupper af max 25 mennesker, inkl. spillemænd og instruktører. Hvis I ikke ønsker at danse ude, så kan I også tilbyde medlemmerne andre former for aktiviteter. Her er et par bud på aktiviteter:

1. Dans pardanse og lav tringennemgang

2. Gåture

3. Gymnastik (for at holde formen vedlige)

4. Vinterbadning for de rigtig friske

5. Lav et orienteringsløb/skattejagt, f.eks. med geocaching.  Denne aktivitet fungere bedst i mindre grupper og kræver blot en mobiltelefon

6. Cykelture

7. Find selv på flere

Jeres forening må gerne tilbyde andre aktiviteter, selvom jeres primære aktivitet er dans. I skal blot stadig have fokus på at overholde forsamlingsforbud samt øvrige almindelige retningslinjer omkring hygiejne og afstand. Læs eller genlæs retningslinjerne på hjemmesiden.

Det er naturligvis kun foreningens egne medlemmer, der kan deltage i aktiviteterne. Her kan I f.eks. printe medlemskort ud, så I altid kan fremvise at dette.

Er I stadig i tvivl om hvorvidt jeres udendørs aktivitet holder sig inden for rammen, så kan det være en god idé at kontakte det lokale politi, da det i sidste ende er op til dem at skulle vurdere det, hvis de kommer forbi.

 

Giv en stemme! 

Vi vil udgive danseartikler digitalt, så du kan lytte til dem, når du er på farten!, men vi har brug for din stemme! Gå ind på www.10tilforskel.dk og stem på Folkedans Danmark!

Tryk på stem og indtast dit navn og mobilnummer. Herefter modtager du en kode på sms, som du kan indtaste og så har du gjort en forskel!

Det projekt der opnår flest stemmer vinder 10.000 kr. til deres projekt og det vil gøre det muligt for os, at tilbyde et helt nyt produkt til alle medlemmer.