Børn & ungestævner

Stævner og konkurrencer

Børn & unge stævner

Folkedans er for alle og i alle aldre, men ind imellem er det fedt at kunne give den gas på dansegulvet med andre i ens egen alder. Vi støtter derfor også en række kurser og stævner, der er særligt målrettet børn og unge alene. 

Det Europæiske Ungdomsstævne er et weekendstævne i det tidlige forår, hvor du kan møde en masse danseglade unge i alderen 13-25 år fra hele Europa, og lærer folkedanse fra de forskellige deltageres lande. Stævnet byder både på workshops, opvisninger (hvis du har din egen dansegruppe kan I endda selv få lov at lave en opvisning!), bal, hygge og dans til langt ud på natten.

Hvert 3. år afholdes der BARNLEK, som er et stort nordisk folkedanser- og spillemandsstævne for børn og unge i alderen 8-16 årig. Så er du rejselysten og tag af sted sammen med din lokalforening næste gang der er BARNLEK i et af de nordiske lande. I ugens løb er der masser af kurser, workshops, udflugter, opvisninger og masser af social dans og samvær på tværs af landene. 

 

Nationale stævner

FolkCamp er en sommerlejr for dansere og musikere i alderen 10-15 år. På FolkCamp kan du både spille, synge og danse, få nye venner, spille rundbold, være med til bålaften, komme til koncert, til forskellige workshops og vigtigst af alt have det rigtig sjovt!

FolkCollege er Folk, Fællesskab og Fordybelse! – en hel uge med masser af dans og musik sammen med andre unge i alderen 16-25 år. På FolkCollege møder du nye og gamle venner, spiller, danser, fester, synger, øver, komponerer musik, skaber dans, lærer nyt, jammer og meget meget mere. 

Hvert år afholdes der ligeledes to Børn & unge-stævner, et i Jylland og et på Sjælland. På begge weekendstævner mødes Børne- og ungdomsdansere på tværs af foreningerne og du kan deltage i opvisninger, legestuer og hyggeligt samvær, foruden de tiltag som arrangørerne finder på ved det enkelte stævne; heriblandt kan nævnes stomp, sangtime, forhindringsbane og meget andet. Det er også ofte på disse stævner at der afholdes konkurrence i folkedans for børn og unge.  

 

Konkurrencer for børn & unge

Til de fleste stævner har børn & unge mulighed for at konkurrere mod hinanden i folkedans. Herunder kan I se koncepterne for konkurrencer i folkedans for børn & unge